Ingredienser: 1vildsvinekølle 2½ – 3 kg. 5 porrer 5 gulerødder 1 stort løg 4 fed hvidløg timian enebær olie salt og peber kartofler | Frisk timian, enebær, hel sort peber, lidt groft salt og 1 spsk. olie stødes i en morter til en pasta-agtig konsistens. Vildsvinekøllen indgnides i pastaen og trækker tildækket en time i køleskabet. Rodfrugterne rengøres og skæres i grove stykker og lægges i en bradepande sammen med hvidløg og ½ liter bouillon – tilsættes efter ønske (jeg anbefaler en vildtbouillon). Køllen anbringes på en rist over rodfrugterne. Bradepanden dækkes tæt med folie og sættes nederst i ovnen ved 100°i mindst 8 timer. Efter den halve tid tilsættes yderligere vand eller bouillon efter behov. Temperaturen i kødets midte skal være 75° Et kvarter inden serveringen hældes væsken fra og jævnes til en sauce – evt. med lidt piskefløde – tilsmages med lidt salt. Tyttebær og rysteribs gør sig godt til retten. |